Beier - Pouva

Woldemar Beier

Udenfor Dresdens sydvestlige hjørne ligger Freital som også blev et samlingssted for kamerafabrikker.
På dette sted lå en hel del mindre til halvstore kamerafabrikker før 2. verdenskrig.

To af disse fabrikker blev ret hurtig sammenlagt efter krigen som VEB Welta - Kamerawerk nemlig Richter i Tharandt ( Reflekta 6 x 6 cm TSR) og Weltawerk Freital). I 1959 indgår Welta i VEB Kamera und Kinowerk Dresden og dermed 1964 VEB Pentacon.

Krönerstrasse 3 (indgang mellem de to bygninger) bygningerne er sikkert nye eller stærkt renoveret.

Dresdnerstrasse 291 fælles baggård med Krönerstrasse 3. Bygningen med reklame for det lokale hospital ligner en del af Beier komplekset. Måske er parkeringspladsen til højre også tidligere en del af VEB Freital

Kamera-Fabrik Woldemar Beier lå i Freital og var en af de halvstore virksomheder. Det blev grundlagt af Woldemar Beier i 1923 og begyndte med at lave pladekamera af træ. men senere kom en række 6 x 9 og 6 x 6 rullefilms kamera. I 1932 kom en 35 mm model Beier- Okula med flere tekniske raffinementer. Efter 2. verdenskrig forblev det uafhængigt indtil staten overtog ca 33% af aktierne i 1959. 1972 blev fabrikken helt nationaliseret som en VEB virksomhed under navnet Kamerafabrik VEB Freital omfattende:

Objekt 1:Oprindelig W. Beier
Objekt 2: Pouva fabrikken
Objekt 3: Tidligere Pouva optik
Objekt 4: Lukkerfabrikken Werner i Tharandt
Objekt 5: Gardintechnik (tidliger Brix & Thomas)
Objekt 6: Optiske værk Weixdorf, (Ernst Luwig )

Fra 1980 blev det en del af Kombinat VEB Pentacon og endelig under Kombinat Carl Zeiss Jena i 1986

Det er værd at bemærke at Beier er en af de få fabrikker, der med navne og produktion eksister helt op til 1989 og die Wende. Dette har Beier fælles med Praktica.

Beier fabrikken var nok DDR's største producent af kamera til den jævne befolkning i det billigere leje. De fleste modeller var enkle med Meritar 2.8 fra Ernst Ludwig senere omdøt VEB Optik Weixdorf samt lukkere som Junior - Priomat fra Gebr. Werner Tharandt. Kun med Beirette electronic blev fremstillet et mere avanceret men stadig et snap shot kamera for den almindelige amatør.

Sønnen Werner Beier overtager fabrikken i 1990 og fortsætter indtil lukning i 1992 med bilforhandling og plastikstøbning.

1923:	Edith, Erika
1925:	Lotte
1929:	Gloria (Første rullefilm)
1930:	Beier-Box, Box I
1931:	Box II, Beika (senere Beira 3 x 4)
1935:	Box IIA, Beira-Okula
1936:	Beirax, Precisa, Rifax, Voran
1938:	Beier-Flex 6 x 6 SLR kamera
1939:	Beier-Flex II, Beirette
1941:	Beirette II
1951:	Precisa 6x6 (førkrigsbasis)
1955:	Beirax II (førkrigsbasis)
1956:	Precisa IIa
1958:	Første Beirette ny konstruktion, 24x36 normal patron lille søger senere samme år med stor søger
1959:	Beirette nyt hus med stor udløser ændret søger
1961:	Beier-Matic lysmåler halvautomatisk
1964:	Beirette med ændret hus
1965:	Beirette-k med Karat patron og skydefremfører på bagsiden ellers som Beirette
1974:	Beirette vsn nyt hus plastikstøbt kom i sort 1986 lidt ændret - produceret for solgt i vest af
1977:	Beirette k 100 forenklet model med Karat patron næste som et boxkamera
1985:	Beirette electronic - ret avanceret automatisk kamera normal 24x36. Vest Beroquick electronic
1987:	Beirette 35 med nogen automatik
1989:	Beirette vsn 2 farve sort lidt ændret hus

1970:	Beirette SL 200 helt ny hus kasseform (ligner Kodak Instamatic) - Karat
1970:	Beirette SL 300 lidt mere avanceret - Karat
1975:	Beirette SL 100 kantet model egentlig en Pouva fra 1972 (ny Pouva Start) med Karat patron fælles konstruktion i Beirette SL stil - ren boks
1977:	Beirette SL 400 electric halvautomatisk kamera Karat patron
1987:	Beirette SL 100 N nydesignet SL 100 model

Karl Pouva

Fabrikken grundlægges af Karl Pouva i 1939 som Apparatenbau Karl Pouva. Indtil da havde Karl Pouva bla,dt andet haft fotohandel og atelier.

I starten var produktionen koncentreret omkring diasprojektorer.

Efter krigen fortsattes virksomheden og i 1951 kom den med det "smarte" nybegynderkamera "Pouva Start". Det er vel karakteristisk at Karl Pouva i høj grad grad havde fornemmelse for, hvad hvilke behov unge mennesker havde. Det førte også til produktion af båndoptagere og den første transistorradio i DDR.
1956 gik staten ind med 33% af aktiekapitalen.
1972 trådte Karl Pouva ud af firmaet som derefter blev ren VEB som VEB Fototechnik Freital. Dette indgik så 1973 i VEB Kamerafabrik Freital og dermed sammenlagt med Beier.

Herved blev det af Pouva udviklede begynderkamera for Agfa Rapid kasetten SL 100 omdøbt til Beirette SL100.

Kilde:
Herbert Blumtritt: "Geschichte derDresdner Fotoindustrie" Lindemanns Verlag
Günther Kadlubek, Wolfgang Beier: "Kameras um Dresden herum" Lindemanns Verlag